Borgen jubler over det skiftende sommervejr
Indkøbscentret Borgen i Sønderborg havde en "fantastisk" juli måned.
Antallet af kunder i juli måned var 18 pct. højere end i juli 2014.
Ud over vejret skyldes stigningen også øget kendskab til centret ifølge centermanager Flemming Enghave.
- Shopping er blevet en del af ferieoplevelsen. Turister skal lige snuse til handlemulighederne, og jeg gætter på, at fremgangen skyldes både vejret og et øget kendskab til centret, siger han.
Butikschefen i tøjbutikken Nielsens, Mike Petersen, siger, at de har mærket stigningen i antallet af kunder i form af et øget salg af bukser og jakker.